Log ind

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Karin Friis Bach

Regionsrådsmedlem, Region Hovedstaden

Telefon21705049

Emailkarin@friisbach.dk

Medlem af Hovedbestyrelsen
Region Hovedstaden

Jeg er passioneret sundhedspolitiker og brænder for at skabe mere sundhed for alle i Region Hovedstaden. Jeg er nuværende regionssrådsmedlem og spidskandidat til regionsrådsvalget i november 2017.

Jeg er uddannet farmaceut og har arbejdet i medicinal- og sundhedsbranchen i 25 år. Det har givet mig lyst til at bidrage! Sundhedsvæsenet er én af de absolutte hjørnesten i det danske velfærdssystem, og jeg vil gerne være med til at sikre, at vi får det bedst mulige sundhedsvæsen for de ressourcer, der er til rådighed. 

Som formand for Region Hovedstadens Sundhedsudvalg har jeg de sidste snart 4 år kæmpet for en ny incitamentstruktur, en ny måde at prioritere medicin på, en ny strategi for brug af sundhedshuse i regionen og en ny og mere fleksibel måde, at organisere patientbehandling på. 

Men det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Vi bliver flere ældre og kronikere, forventningerne stiger og ny teknologi og behandlingsmuligheder er fantastiske – men også fantastiske dyre. 

Hvis det skal lykkes at bibeholde et sundhedsvæsen, som er et af de bedste i verden, kan vi ikke bare fortsætte ad samme spor som hidtil. Vi er nødt til at tilpasse organisationen og måden, vi gør tingene på til nye trends. Vi skal bruge data, kunstig intelligens og genteknologi på en klog måde. Det bliver både svært og vanvittig spændende!

Jeg er hverken djøf'er eller har den store kliniske erfaring. Alligevel føler jeg mig hjemme som regionsrådspolitiker. Min arbejdserfaring har givet mig en del sundhedsfaglig viden, og jeg har også selv oplevet sundhedsvæsenet fra patientsiden, da jeg i 2013 gennemgik behandling for brystkræft. 

Fremfor alt har jeg også stærke meninger om, hvordan man driver politik og opnår resultater. Det handler om at lytte åbent og vise respekt for hinanden. Og om viljen til at samarbejde fremfor lysten til politisk benspænd. Det handler om at være ærlig og modig. At gå efter de bedste løsninger, og ikke nødvendigvis kun de letteste. 

Det er vigtigt for mig, og jeg tror, jeg har noget at give.
Derfor stiller jeg op til regionsrådsvalget i 2017.